Det første nummer Baruch lavede her i studiet røg direkte ind i fast rotation på Radio Soft.
Og det skete… selvom han ikke havde stået i et studie i 30 år, og selvom sangen havde ligget på computeren i årevis uden at blive gjort færdig.
Baruch sagde det sådan her:
“Som singer-songwriter er jeg jo ikke professionel sanger. Så det er ekstra vigtigt, at der er gode rammer omkring det her med at lægge sin vokal – og at der er en tryg kæde.”
Det der gjorde forskellen for ham, var ikke udstyret. Det var ikke plugins eller fancy mikrofoner.
Det var at finde et lydstudie, hvor han kunne slappe af, prøve ting af og bare være sig selv.
Hvad skal du egentlig kigge efter i et lydstudie?
Jeg har lavet musik i 25 år. Folk jeg har arbejdet med er gået platin, guld og har fået over 180 millioner streams.
Og hvis der er én ting, jeg har lært, er det:
Det bedste lydstudie er ikke nødvendigvis det med den dyreste konsol eller det største rum.
Det bedste lydstudie er det sted, hvor du faktisk får din sang færdig.
Og det kræver to ting:
- At du føler dig tryg nok til at prøve ting af – og til at levere din bedste performance
- At der sidder én, der ved hvad de laver, og som kan guide dig til målet
Hvis du mangler ét af de to, så ender du bare med at bruge penge på noget, der aldrig bliver godt nok.
Hvad er egentlig et godt lydstudie?
Naturligvis skal udstyret være i orden. Mikrofoner der passer til din stemme. Et rum der lyder godt. Software der kan håndtere dit projekt.
Men lige så vigtigt: Atmosfæren.
Kan du slappe af derinde? Føles det som et sted, hvor du kan være kreativ? Er der én, der lytter – ikke bare til lyden, men også til dig?
Jeg indrettede Lydstudiet i Køge med præcis den tanke. Det skulle være et sted, hvor musikere, sangere og kreative folk kan komme og bare fokusere på musikken – ikke bekymre sig om teknik og knapper.
Hvis du overvejer at finde et lydstudie på Sjælland, kan placering også spille en stor rolle for din oplevelse.
Det handler ikke kun om at høre, hvad der er galt
Der er mange, der kan købe godt udstyr.
Men kan de høre når noget ikke sidder helt i skabet? Kan de guide dig til den bedste take? Kan de få dit projekt til at lyde som det skal – ikke bare teknisk korrekt, men rigtigt?
Med credits på platin- og guldplader og over 180 millioner streams ved jeg, hvad der skal til.
Men vigtigere: Jeg ved også, hvordan det føles at stå i studiet og være usikker. Hvordan man skaber et rum, hvor folk tør give slip og levere deres bedste performance.
Hvad hvis du ikke ved, hvordan din sang skal lyde?
Mange kommer med en idé eller en reference (“noget i stil med…”), og så hjælper jeg med at finde den rigtige retning.
Vi taler om stemning, tempo og sound, før vi går i gang. Hvis du er i tvivl, kan jeg guide dig – det er lige så meget en del af processen som selve indspilningen.
Det er faktisk helt normalt ikke at vide det hele på forhånd. Det er min opgave at hjælpe dig derhen.
Om det er musikproduktion fra bunden, vokalindspilning til et eksisterende track, eller mixing af musik du allerede har optaget – vi starter med en snak om hvad du vil have.
Placering betyder mere end du tror
Nogle gange skal det bare være nemt.
Et lydstudie i Køge betyder kort afstand for mange på Sjælland – ingen lange ture ind til København med alt dit gear. Parkering lige udenfor. Og en kop kaffe, når du kommer.
Det lyder måske småt, men når du skal bruge en hel dag i studiet, betyder de små ting faktisk rigtig meget.
Vil du læse mere om hvordan du vælger det rigtige lydstudie, har jeg skrevet en guide med konkrete ting at kigge efter.
Hvad med prisen?
Jeg ved godt at økonomi spiller en rolle. Især hvis du er uafhængig kunstner der betaler for det hele selv.
Det vigtigste for mig er, at du får din sang færdig – ikke at du bruger alle dine penge på én ting.
Hvis du vil vide hvad det koster at optage i et lydstudie, har jeg skrevet en ærlig guide om priser og hvad du får for pengene.
Er du klar til at få din sang færdig?
Om verden elsker musikken bagefter, kan vi aldrig styre.
Men vi kan styre, at din sang får den bedste chance for at blive færdig – og blive hørt.
Så hvis du sidder med en sang der fortjener at komme ud i verden, så skriv til mig.
Jeg glæder mig til at høre din musik.