Det korte svar: ventemusikken skal lyde som jer, og den skal kunne køre rundt uden at kunden hører, hvor den starter forfra. Det er alt. Resten handler om, hvordan det lykkes.
Kunden, der venter, har ikke valgt at lytte til jer. Alligevel hører de jer i et minut eller to, uden at jeres hjemmeside, jeres tilbud eller jeres folk har sagt et ord. Det er et af de få steder, hvor I har kundens ører helt for jer selv.
Hvad ventemusik skal gøre
Den har ét job: at vise, at linjen stadig er åben, og at få ventetiden til at føles kortere. Stilhed får mange til at tro, at opkaldet er røget, og så lægger de på. Musik, der er for høj eller for skarp, får dem til at lægge på af en anden grund.
Den skal også gøre plads til stemmen. Hver gang en indspillet besked siger, hvor langt kunden er i køen, skal beskeden kunne høres uden anstrengelse. Musik med en tydelig vokal eller kraftige trommer kæmper imod.
Det er det, der får den til at lyde billig
Et hak, hvor stykket slutter og starter forfra. Kunden hører det hver gang, og det lyder som en fejl i anlægget. Et loop skal have en overgang, der ikke kan høres.
Musik fra en musikbank. Den kan alle købe, også jeres konkurrenter, og hører kunden den samme melodi hos to firmaer i træk, er den ikke jeres.
Og en stemning, der ikke passer. En revisor med festmusik i røret eller et værksted med en blød klaverballade. Kunden spørger ikke hvorfor, men de lægger mærke til det.
Sådan bygger jeg den
Ventemusikken er lydlogoets længere søster. Et lydlogo er en kort melodi på 2 til 5 sekunder. Ud fra de samme toner kan jeg lave et længere stykke, der kan ligge i telefonen, under en video eller på en stand. Til GLS lavede jeg et lydlogo på tre toner og et længere stykke musik ud fra de samme toner, som GLS lægger under deres videoer. Samme tanke gælder for ventemusik.
Så hører kunden den samme lyd i røret, på hjemmesiden og i jeres film, og lyden begynder at høre til jer. Lydlogoet kan stå først i velkomstbeskeden, lige før musikken tager over.
Jeg starter med en snak om, hvem I er, og hvor lyden skal bruges. Til ventemusik spørger jeg også, hvem der ringer, og hvad de skal føle, når nogen tager telefonen. Er det en travl kunde med et hastende problem, skal lyden være rolig. Er det en, der skal købe noget stort, skal den lyde som en virksomhed, der har styr på det.
Hvornår det ikke kan betale sig
Ringer der få kunder om ugen, og skal lyden ikke bruges andre steder, er et roligt, pænt stykke musik nok. En lyd bliver først genkendt, når folk har hørt den mange gange, og det kræver, at I bruger den flere steder og jævnligt. Læs mere om hvorfor folk genkender et brand på lyden.
Vil I vide, hvordan et forløb ser ud, kan du læse om hvordan et lydbrandingforløb foregår, og hvad det kan koste står i hvad musik til en virksomhed koster. Det hele samlet finder du under lydbranding til virksomheder.
Her er svarene
Hvor lang skal ventemusikken være?
Lang nok til, at kunden ikke hører det samme efter få sekunder. Hvor længe folk venter, er forskelligt fra firma til firma, så jeg spørger, hvor længe jeres kunder typisk er i køen. Overgangen, hvor stykket starter forfra, skal være så glat, at ingen lægger mærke til den.
Hvilket format skal filen have?
Det afhænger af jeres telefonsystem. Spørg leverandøren, hvilket filformat anlægget tager imod, før jeg går i gang. Så får I filen i det rigtige format første gang. Til video og reklamer leverer jeg WAV, og til hjemmesiden og sociale medier MP3.
Må vi bruge musik fra Spotify i telefonen?
Nej. Streamingtjenester er til privat brug, ikke til en virksomheds telefon eller butik. Vil I bruge musik, skal den være lavet til jer eller købt med rettighederne til netop den brug.
Hvem ejer musikken, når den er lavet?
I får fulde kommercielle rettigheder, så I kan bruge lyden frit på alle platforme uden yderligere licensgebyr. Jeg beholder kun ophavsretten som komponist.
